På denne oversigt kan du få et indtryk af, hvordan kunderne oplever Shifi:
"Jeg var inde i december måned 2010 og få nogle gode anbefalinger til min hud - og købe en masse af de fantastiske Exuviance produkter. Jeg er nu også stoppet med mælk, og kan alt i alt se en kæmpe forskel på min hud. Det skal du have stor tak for!"
Signe, Herlev
"At få ansigtsbehandlinger mv. hos Shifis er bare en super lækker oplevelse. I en dejlig afslappende atmosfære får man en professionel behandling og man føler sig som født på ny: ren, glat og lækker - Shifi har magiske hænder. Jeg har gået hos Shifi i over 10 år og jeg er blevet nærmest afhængig. Jeg kan på det varmeste anbefale Shifis behandlinger."
Lene Zielke, kunde i mere end 10 år
"Da jeg var omkring 30 år, besluttede jeg mig for at gøre en indsats for at bevare min ansigtshud så godt som muligt. Jeg prøvede forskellige hud- og skønhedsklinikker, men kom ofte ud med en rød og lettere irriteret hud, pga. de "dampkanoner", jeg blev "bombarderet" med.
Jeg prøvede også Shifis Skønhedspleje, og her oplevede jeg en anderledes indgang til det at pleje sin hud. Shifi brugte ikke damp, og min hud føltes frisk og afslappet efter en times tid i Shifis hænder og ikke lettere rød og hævet, som jeg tidligere havde oplevet. Hos Shifi i dag kan man få et varmt klæde på ansigtet, men det er stadig meget mere skånsomt end "dampkanonerne", og der er helt sikkert sket fremskridt hos andre klinikker, men dengang var det, sammen Shifis høje faglige kompetencer et af de afgørende argumenter for, jeg fortsatte hos Shifi.
En anden dimension ved Shifi er, at hun som andre syd for alperne har en anden (mere positiv :-) indstilling til skønhedspleje end os her nord for alperne - det er ligesom, det ligger i opdragelsen af de unge kvinder - for Shifi er skønhedspleje ikke bare noget man smører i hovedet - det er en helhedsløsning, en livsstil. Man plejer sit sind, sin mad, sin krop, sit hår og sin hud, og så bliver man smuk ... - Det er den ekstra dimension, der giver konstruktivt modspil, når man får gode råd af Shifi om hår, make up, mad, etc.
Så nu, i over 10 år har jeg været kunde i Shifis Skønhedspleje og trådt ind i den blågrønne-grønblå klinik, der minder sådan om hav, salt og vand, renhed, ro og velvære - ja, selv da jeg boede i U.S.A., holdt jeg fast i et besøg hos Shifi, når jeg var i Danmark på besøg. Populært sagt turde jeg ikke overlade mit ansigt til andre!"
Anette Bruun, kunde gennem mere end 10 år, Humlebæk
"Jeg er kommet hos Shifi gennem flere år. Som PCO-patient lider jeg meget af uren hud. Tidligere blev jeg behandlet med længerevarende antibiotikakure og hormontabletter for at afhjælpe urenhederne i huden. Idag tager jeg ingen medicin og oplever en tydeligt renere og meget sundere hud med mine månedlige besøg hos Shifi, og daglig brug af produkterne fra Exuviance. Jeg oplever altid en god service i en hyggelig atmosfære hos Shifi."
Birgit Dahlgren, Køge
"Jeg glæder mig altid til at besøge Shifi fordi jeg ved, at der venter mig en dejlig oplevelse. En oplevelse der ikke bare handler om at ligge og slappe af og blive forkælet med lækre masker og ansigtsmassage, men som lige så meget handler om at altid få en god snak om alt mellem himmel og jord med et menneske med stor empati, livskundskab og varme.
Når jeg kører hjem fra et besøg hos Shifi er det altid med en lækker velplejet hud og en god oplevelse i bagagen."
Karina Maarbjerg, Greve, en meget tilfreds kunde igennem mange år
"Til mine med-søstre,
Shifi er min absolutte skønheds-guru. Med Shifi`s søde væsen, store energi og proffessionelle tilgang til sit håndværk har jeg anbefalet hendes salon til kolleger, veninder og familie. Personligt har jeg frekventeret Shifi´s salon i over 10 år. Jeg føler mig pænere, mere velholdt og betydelig mere feminin efter en behandling af Shifi."
Lisbeth Hansen
"Siden 98 har jeg regelmæssigt fået ansigtsbehandlinger hos Shifi. Jeg får altid en professionel behandling og gode råd om hudpleje i en venlig og afslappet atmosfære."
Kirsten Petersen, Frederiksberg
"Jeg har været kunde hos Shifi de sidste 10 år og vil blive ved med det indtil den dag, hvor mine ben ikke kan bære mig ned i den hyggelige skønhedssalon på Toftegårds Allé. Hos Shifi ved jeg, at jeg kan få en yderst professionel behandling og samtidig kan jeg få mig en snak om alt mellem himmel og jord. Vi taler selvfølgelig en del om skønhedsrelaterede emner og Shifi har altid et godt råd til, hvordan diverse problemer kan løses. Men vi taler også om andre ting, lige fra gode shoppemuligheder til anbefaling af håndværkere. Shifi har et stort netværk og er glad for at kunne skabe forretningsmæssige kontakter eller give anbefalinger, til gavn for alle."
Mine besøg i Shifis salon har på denne måde bragt mere og andet end professionel skønhedspleje ind i mit liv. Et helt konkret eksempel er Shifis imponerende kendskab og glæde ved madlavning. Vi har gennem årene haft mange inspirerende samtaler om mad. Hun har altid svar på spørgsmål om råvarer, krydderier med mere og jeg har forsøgt mig med mange spændende opskrifter efter mine besøg på Toftegårds Allé. Det betragter jeg som en skøn sidegevinst, og det tror jeg også min familie gør :-)
Karina Heitmann Hansen, en trofast kunde
"Jeg er kommet hos Shifi gennem de sidste 5 år og glæder mig hver gang, da jeg hos Shifi altid møder varme og godt humør. Shifi er meget åben og nem at tale med, jeg føler virkelig jeg er i centrum som kunde. Udover at være dygtig og kompetent til sit arbejde, er Shifi også som menneske en person, som man føler sig i godt selskab med."
Anne Lena Thygesen, Teamleder, Kuwait Petroleum (Danmark) A/S
"Hos Shifi får man mere end en ansigtsbehandling. Hun tager hånd om hele personen og man går derfra ikke som endnu en kunde i butikken, men som en god og genkendt veinde eller ven."
Hanne M. Pedersen, kunde gennem mere end 10 år, Rødovre
"Jeg får rettet og farvet bryn og vipper hos Shifi og har gjort det gennem snart otte år. Jeg ser altid frem til at komme ned til Shifi, for ikke alene bliver jeg kønnere af det, jeg får også en hyggelig snak og en ærlig mening om stort og småt. Shifi giver en god behandling, og råd og vejledning får man gratis med på vejen."
Lene Hasselbalch Jakobsen
"Top-professionel med stort personligt engagement er nøgleord, der betegner Shifi. Gennem mange år har jeg altid følt mig budt velkommen af en utrolig imødekommende og faglig dygtig kosmetolog. Seriøs med et smil på læben - og gerne et godt råd. DET GØR EN FORSKEL."
Margit Foller
"Hos Shifis er kvaliteten altid i orden. Shifi forstår at give en både personlig og proffesionel behandling på én og samme tid. Du føler dig velkommen og der bliver lyttet til dine ønsker samtidigt med at du får en god vejledning."
Marie Mølstrand, Glostrup